Safran stammer fra den tørrede, tredelte, dybrøde støvfang fra safrankrokus. Der er også to kortere stilke i en gul farve, som man kalder de hunlige stilke. De gule stilke har ikke nogen krydderivirkning, men farver blot det, de kommer i kontakt med, og efterlader en let bitter smag og har derfor ingen handelsværdi. Safran er mørkerødt, først ved brug bliver farven gul.[2][3]

Oprindelse
Safrans oprindelse er usikker. De gamle persere kendte og dyrkede safrankrokus. Også grækere og romere værdsatte safran både som krydderi og som duftspreder. Efter Romerrigets fald vendte safran tilbage til Europa, da korsridderne stiftede bekendtskab med det arabiske køkken. I dag dyrkes safrankrokus især i Iran, Spanien, Grækenland, Tyrkiet og Indien. Selv om safrankrokus traditionelt dyrkes i Middelhavslandene, kan den dyrkes så nordligt som i England. Ordet safran kommer fra det persiske ord zarparan som betyder guld tråde/blade, efter farven som safran giver når den f.eks. bruges i mad.[2][4][5]

Anvendelse
Til 1 kg safran bruges der over 150.000 blomster, der håndplukkes.[6] Safran kan bruges i mange forskellige retter blandt andet, risretter, paella, den sydfranske fiskesuppe bouillabaisse, desserter og bagværk samt til farvning af konfekt.[7] Safran bruges oftest meget sparsomt, både grundet prisen, men især også fordi safran hurtigt gør retten bitter.[8]

Safran blev lige som andre krydderurter anvendt som lægemiddel til midten af 1800-tallet. Det blev brugt mod øjenbetændelse, ved lever-, nyre-, bryst- og mavesygdomme samt som urindrivende middel.[9]

Dyrt krydderi
Safran er det dyreste krydderi i verden.[kilde mangler] Den ekstremt høje pris på krydderiet skyldes den komplicerede og tidskrævende proces ved fremstilling og forarbejdning, da alt safran skal håndplukkes. Lige så meget kvalitetssafran der findes, lige så meget snyd og bedrag er der ved handel med safran.[kilde mangler][10][11]

Snyd
Safran handles hel og stødt, men hele støvfang foretrækkes, da pulveriseret safran kan være blandet med andre krydderier. De røde stilke kan tilsættes fibre, eller gamle farveløse stilke kan farves eller tilsættes stoffer, der øger vægten. Det kan være vand, olier eller andre fedtstoffer, mineralske pulvere og ler.[11][12]

De dyrebare røde stilke kan blandes med gule stilke uden værdi eller med krydderplanter uden smag eller værdi som curcuma og cartamo. Eller de røde stilke blandes med plantefibrer, peli di canna, filamenti di gelatina eller fibre di canapa colorata.[11]

BT
Safran hæmmer kræftceller i laboratoriet, men det kræver flere forsøg, før vi ved, om krydderiet virker på samme måde i mennesker.

Rug kan bremse kræft, varme drikke kan give kræft i spiserøret, grønkål kan holde tarmkræft tilbage, men er brændt mad kræftfremkaldende, og må man egentlig spise mad, der er dyrket ved en trafikeret vej?

Spørgsmålene – og ikke mindst svarene – er mange, når det handler om mad, der måske kan risikere at give dig kræft eller måske beskytte en smule mod en art af sygdommen.

Desværre er der endnu ikke fundet en grøntsag eller krydderurt, der kan gøre os alle til supermennesker, men det er alligevel interessant og vigtigt at undersøge, hvordan mad kan påvirke os. Og nu har forskere stillet kikkerten skarpt på krydderiet safran.

Det skriver ACSH.org, ifølge Videnskab.dk.

Det er italienske og amerikanske forskere, der har undersøgt, hvordan kræftceller reagerer, når det sættes i forbindelse med krydderiet, der har tilnavnet ‘det røde guld’ på grund af sin dyre kilopris.

Helt præcist undersøgte forskerne en del af safran kaldet crocetin, som de fremstillede i laboratoriet. Crocetinen viste sig at virke hæmmende på kræftcellernes udbredelse i henholdvis livmoderhalskræft og lungekræft, når det blev undersøgt i et laboratorium.

Specifikt ser det ud til, at crocetin kan hæmme et enzym, som er meget aktivt i kræftcellerne.

Læs også på Videnskab.dk:

Forsker: Tab dig effektivt med simpel, matematisk slankekur

Men før vi alle løber ud og spenderer hele formuen på safran er det vigtigt at notere sig, at der er mange molekyler, der holder kræft tilbage, når det testes i et laboratorium, og det betyder altså ikke nødvendigvis, at det har en gavnlig effekt på mennesker.

På trods af at en stor bunke beviser og biologiske mekanismer, som ‘bør’ virke på bestemte måder, viser, at antioxidanter burde virke i kampen mod kræft, er der ikke mange kliniske studier på mennesker, der kan bevise en effekt.

Netop kliniske studier er næste skridt for safran, og indtil da er det blot et lækkert krydderi – som måske – måske ikke – kan gøre noget gavnligt i kampen mod kræft.n BT

The post Safran – Det eksklusive krydderi appeared first on By Karina Sundhed og Wellness.

Gurkemeje – Fremmer sundheden

Hvad er Gurkemeje?

Gurkemeje er en tropisk plante, som stammer fra Asien. Det er dog Indien, som har den største koncentration af Gurkemeje planter. Omkring 90 procent af Gurkemejen stammer fra den indiske produktion.

Gurkemeje har gennem flere hundrede år været brugt som fødevarer, makeup og medicin og kan spores 600 år tilbage før vores tidsregning. Ud over dette har gurkemejen være anvendt i traditionel indisk medicin (Ayurveda) i behandlingen af en række sygdomme.

Gurkemeje er et krydderi som er mest kendt for sin gullige farve, I Indien og andre asiatiske lande, bruges gurkemejen til at farve risretter eller fiskeretter gule med.

Gurkemeje er en urt, som tilhører ingefærfamilien. Gurkemejen er også kendt som indisk safran, og gurkemejen er den største bestanddel af Karry. Hovedbestanddelen af gurkemeje består af stoffet curcumin.

Hvordan ser gurkemeje ud?

Plantens rodknold er er mindre end ingefærens rodknold og mere ensartet med aflange rødder, ca. 2-3 cm i diameter. Farven på rødderne er lysebrune og svag orange. Indeni er farven stærk gul-orange, som det ses på ovenstående billedet.

Gode grunde til at spise gurkemeje

Gurkemeje og hukommelsen

 Studier viser at gurkemeje gavner hukommelsen og forebygger alzheimers hos bananfluer. På nuværende tidspunkt bliver der forsket i om gurkemeje også har en effekt på den menneskelige hjerne.

Gurkemeje er godt for hjertet

Det aktive stof i gurkemeje kaldet curcumin har en blodfortyndende effekt, hvilket er godt for dit hjertekar-system. Dog du skal dog være varsom med at indtage gurkemeje (curcumin), hvis du allerede i forvejen tager blodfortyndende medicin, da curcumin kan have en indvirkning på medicinen. Her er det vigtigt lige at tage lægen med på råd. Det samme gælder hvis du skal opereres.

Den gule farve i gurkemejen skyldes antioxidanter, der muligvis har en positiv effekt på dit hjerte

Gurkemeje gavner immunforsvaret

Fungerer dit immunforsvar ikke som det skal, har du større risiko for at få diverse sygdomme. Dette kan give dig en øget inflammation i kroppen, hvilket på den lange bane ikke fører noget positivt med sig. Undersøgelser viser at farven (curcuminen) givetvis kan være med til at nedsætte inflammationen i kroppen. Dette gør kroppen bedre i stand til at modvirke sygdom.

Gurkemeje til huden

Der er gjort Forsøg med Gurkemeje og dens evne til at forbedre hudlidelser såsom akne og eksem. Forskere peger på at det skyldes curcumins antioxidante effekt. Curcumin er nemlig kendt for at angribe de farlige stoffer, der frit findes i kroppen. Det kræver dog yderligere forskning for at kunne sige yderligere omkring dosis og effekt.

Gurkemeje i din madlavning

Den friske gurkemejerod skrælles eller rives (eller snittes) fint og tilsættes efterfølgende maden. Dette giver maden en fin farve og en god smag. Gurkemeje er dog mest kendt som krydderi. Krydderiet bliver fremstilles ved, at knolden koges i flere timer, for derefter at blive tørret. Efterfølgende bliver den tørrede gurkemeje knust til et orange-gult pulver.

Gurkemeje bruges hovedsageligt i Indiske retter og Thaimad. Ofte bruges gurkemeje også i supper og simreretter. Gurkemeje kan også tilsættes varme drikke, som giver drikken en krydret smag.

Hvad smager Gurkemeje af

Gurkemeje i sig selv har ikke nogen særlig stærk smag, en anelse krydret og bitter smag. Den indeholder ca. 5 procent æteriske olier og nogle bitterstoffer. De friske knolde har en blomsteragtig duft og smager af mere end tørret stødt gurkemeje.

Opbevaring af Gurkemeje

Frisk gurkemeje kan holde i køleskabet i et par uger. Den bedste opbevaring i køleskabet er i plastbøtter eller plastikposer.

Du kan også fryse gurkemeje rødder. Skræl, skær eller riv gurkemejen først og frys den efterfølgende. Er der tale om stødt gurkemeje, så kan den opbevares på et tørt, mørkt og ikke for varmt sted.

Opmærksomhed

Ulempen ved at bruge Gurkemeje er, at farven smitter af på alt. Putter du gurkemeje i en gryde med ris, så får risen en gullig farve. Det samme gør sig gældende med dine fingre. Så beskyt dine fingre med engangshandsker og få det ikke på tøjet. Skulle du få det på fingrene, så prøv at fjerne det med ufortyndet opvaskemiddel eller lav et skrub med groft salt og vand – det burde kunne tage det værste.

Bivirkninger

Der er ingen kendte bivirkninger ved Gurkemeje, muligvis kan et for stort indtag af curcumin give mavesmerter eller en allergisk reaktion på huden.

 Mulige bivirkninger ved curcumin er mavesmerter og allergisk reaktion (udslæt på huden). Den største bekymring er curcuminens interaktion med medicin. Så her er det nødvendigt at tage din læge med på råd.

Alt i alt: Gurkemeje – Fremmer sundheden

The post Gurkemeje – Fremmer sundheden appeared first on By Karina Sundhed og Wellness.

Allehånde – Fremmer sundheden

Hvad er allehånde ?

Allehånde (pimenta dioica) er et krydderi, som oprindeligt stammer fra Amerika. Allehånde (Allspice), har fået sit navn fra den sammensatte smag af nelliker, peber, kanel og muskat. Når bønnerne bliver modne, taber de deres krydrede aroma, så de høstes, når de er umodne og grønne. Bærerne tørres i solen og får efterfølgende en rødbrun farve. Aromaen sidder i bærrenes skal.

Allehånde er frugter (bær) fra et stort stedsegrønt træ, som kan blive 10-15 meter højt.

Hvordan bruges allehånde?

I det vestlige køkken er allehånde er relativt nyt krydderi. Krydderiet anvendes ofte i sammenkogte retter, i bagværk eller til syltning. Det er et krydderi der går godt i spænd med kanel og nellike. I det orientalske køkken bruges allehånde ofte i karryretter.

Allehånde gør sig også godt i teer, kager, småkager og chokoladekager.

Hvordan bruges Allehånde i madlavningen?

Allehånde er også kendt for at være et krydderi, som fremhæver smagen af andre krydderier. Det kan fx være kanel, nelliker, ingefær eller koriander.

Hvad betyder Allehånde?

Allehånde hedder på engelsk Allspice – og navnet kommer sig af at krydderiet smager af mange forskellige krydderier, som nelliker og kanel.

Hvad er Allehånde godt for?

Allehånde bruges ofte i avurvedisk medicin – en lære der er baseret på plantemedicin og yoga.

Nærende egenskaber

Allehånde er rig på mange forskellige vitaminer såsom A.vitamin, B6 vitamin og c-vitamin og niacin. Samtidig med at allehånde forbedrer smagen i retten, højner den også sundheden da allehånde indeholder mange antioxidanter og antiinflammatoriske egenskaber. Alt i alt Allehånde – fremmer sundheden

Næringsstoffer

The post Allehånde – fremmer sundheden appeared first on By Karina Sundhed og Wellness.

Laurbærblade – antioxidanter og sundhed

Hvad er Laurbærblade?

Ægte Laurbær (Laurus nobilis) er nærmere betegnet et stedsegrønt træ, som har en bred kegleformet krone med opstigende grene. Blomsterne på Laurbærtræet har en sødlig duft og dets blade har en kraftig krydret duft, som gør at bladet kan anvendes i mad som krydderi.

Må ikke forveksles med:

Den ægte laurbær, som beskrevet ovenover, må ikke forveksles med Laurbær-kirsebær som nok ligner laurbær med sin stedsegrønne farve, men som er giftig og tilhører en anden plantefamilie: Rosenfamilien.

Hvor vokser laurbærblade

Laurbærbladene vokser oprindeligt i store områder omkring Middelhavets kyster. I dag findes der også bevoksninger i Madeira, Portugal og Kroatien. Laurbær vokser ikke frit i Danmark, da vores klima ikke er egnet til det.

Hvad bruges Laurbærblade til?

Laurbærblade er kendt som en almindelig krydderurt, som tilfører en fremravende smag til supper, gryderettet, stege og saucer. Du kan også bruge laurbær, når du griller fisk eller kød. Urten tilfører kødet en krydret duft og smag. Samtidig kan du bruge laurbær i vandet, når du koger ris, bønner eller linser. Normalt tager man de hele blade op af retten inden den serveres. Laurbærblade er en kilde til mange gode næringsstoffer. Men husk at bruge bruge tørrede blade, da friske blade kan være giftige.

Laurbærblade og sundhed

Rig på antioxidanter

Laurbærblade er en krydderurt, som er rig på antioxidanter, der hjælper din krop mod frie radikaler og derved mindsker risikoen for kritisk sygdom.

Styrker immunforsvaret

Laurbærblade indeholder mange vigtige vitaminer, mineraler og antioxidanter. Disse ting er med til at din krop virker optimalt, hvilket igen styrker dit immunforsvar.

Bedre fordøjelsessystem

Bruger du laurbærblade i din madlavning – kan laurbærblade hjælpe din fordøjelse i gang og dermed reducere symptomer på fordøjelsesbesvær og oppustethed.

Gode antiinflammatoriske egenskaber

Laurbær blade har gode antiinflammatoriske egenskaber – som hjælper med at mindske inflammationen i kroppen.

Vitaminer og mineraler

Laurbærblade har også et stort indhold af mineraler og vitaminer. Der er tale om vitaminer som A- vitaminer, C- vitaminer, Jern og Calcium. Alle sammen vitaminer som er gode for dit helbred.

Laurbærblade virker muskelafslappende

Laurbærblade virker efter sigende muskelafslappende, selvom det dog ikke er blevet videnskabeligt bevist.

Laurbærblade kan bruges til mange andre ting end som krydderi. Så hvis du har nogle laurbærblade derhjemme, så husk at bruge dem i madlavningen, eller lav et dejligt lindrende dampbad med dem, næste gang du er syg.

Ulemper ved Laurbærblade

Kvælningsfare: Du skal altid huske at fjerne laurbærblade fra maden, inden den serveres. I maden forbliver laurbærblade hårde og kan i værste fald være skyld i kvælning. Hele laurbærblade kan heller ikke fordøjes i tarmsystemet.

Allergiske reaktioner: Hos fa personer kan laurbærblade give allergiske reaktioner – hvilket kan medføre symptomer som kløe, hævelse og vejrtrækningsproblemer.

Pesticidrester: Husk at vaske dine laurbærblade grundigt, da ikke økologiske laurbærblade kan udgøre en sundhedsrisiko over tid.

Potentielle interaktioner med medicin som blodfortyndere, på grund af forbindelser i laurbærblade, der kan påvirke blodets koagulation

Sådan laver du din egen laurbærolie

Ingredienser

1 tsk tørrede laurbærblade (5 g)

200g sød mandelolie

Redskaber

1 lufttæt glaskrukke, der kan indeholde 200 ml

Fremgangsmåde

Vask glasbeholderen grundigt.

Læg laurbærbladene i beholderen. Sørg for, at de er helt rene.

Hæld den søde mandelolie over bladene.

Luk krukken, og lad den stå 40 dage.

Hvad du kan bruge Laurbærolie til:

Du kan bruge laurbær olie som fugtighedscreme. Olien kan bruges som en sund og naturlig fugtighedscreme. . Den er rig på vitaminer, mineraler og antioxidanter – perfekt for at give din hud den pleje, den har brug for. Derudover har den antiinflammatoriske og antimikrobielle egenskaber. Derfor er det perfekt, hvis du vil holde din hud ren og modvirke de frie radikaler.

Dampbade

Laurbærblade eller duften fra laurbærblade kan være gode at indånde hvis du er forkølet. De kan være med til at løsne slimen ved forkølelse. Du koger noget vand og lægger laurbærbladene deri – efter noget tid indånder du dampen fra den kogende vand.

Alt i alt – Laurbærblade – antioxidanter og sundhed

The post Laurbærblade – antioxidanter og sundhed appeared first on By Karina Sundhed og Wellness.

Koriander – mindsker stress

Hvad er koriander?

Koriander er det krydderi som kommer fra de runde, som brune farvede frø som er i koriander planten (Coriandrum savivum). Nogle bruger ordret koriander til at beskrive hele planten dvs planten både med blade, stængler, frø mv. Andre bruger ordret koriander når de omtaler det krydderi, der er produceret af frøene fra planten. Andre igen kalder plantens blade koriander, der igen kommer fra det spanske ord for koriander eller kinesisk persille.

Koriander rødder bruges også kulinarisk som en skarp tilføjelse til thailandske karryretter.

Kendt for sin gode smag

• Koriander er noget af det mest lækre. Over hele verden er koriander, hvis latinske navn er Coriandrum satirum kendt for sin gode smag og for sin forførende duft. Hele koriander planten kan spises, men oftest vil det være bladene som bruges, da det er her den kraftige smag sidder.

Vitaminer

• Koriander er en plante som indeholder mange forskellige vitaminer eksempelvis A, B, C, E og K vitaminer. Desuden er planten også indholdsrig på eksempelvis kalium og jern.

Hjælper fordøjelsessystemet

• Koriander er kendt over hele verden for sin helbredende effekt, som især kan tilskrives at planten er rig på olie. En olie som hjælper på fordøjelsessystemet ved at normalisere dens funktion. Har du eks. ubalance i dine PH værdier i maveslimhimlen, så vil indtagelse af koriander kunne hjælpe med at bringe denne ubalance i orden.

Godt mod tungmetaller

• Koriander har også en egenskab som mange ikke kender til eller tænker over: Krydderiet eller korianderplanten om man vil har en yderst gavnlig effekt på mennesker som ved et uheld er kommet til at indtage tungmetaller. Tungmetaller fås desværre oftest gennem det vand vi omgiver os med, som er blevet forurenet af industrien.
• De kemiske forbindelser som er påvist i koriander planten binder sig til tungmetallet, hvilket fremskyder en afgiftningsproces, som er godt for helbredet hvis du har indtaget tungmetaller.

Virker mod forkølelse

• Koriander planten har også mange andre positive genskaber: Har du fået dig en forkølelse, så virker koriander slimopløsende, hvilket kan lette dine luftveje for slim og derved lette din forkølelse. Så når du næste gang er blevet forkølet, så prøv at lave en kop te med koriander blade og se hvilken virkning teen har på din krop.

Koriander – mindsker stress

• Koriander har en beroligende effekt på kroppen når du indtager planten. En kop te lavet af koriander blade før du skal sove, virker beroligende på kroppen. Drikken hjælper dig til at få en dybere og dermed mere afslappet søvn. Noget som vi er mange der kan have gavn af i en travl og stresset hverdag.

Skøn duft

• Krydderiet har også en skøn og dejlig duft – og kan ved indtagelse give en frisk ånde. Planten bruges også i body lotion pga. dens duftende egenskaber.

Alt i alt: Koriander – mindsker stress

The post Koriander – mindsker stress appeared first on By Karina Sundhed og Wellness.

Krydderier eller nogle af dem, ef nemlig smækfyldt med antioxidanter og forskellige nærringstoffer, som virkelig gør noget for din hud og som samtidg er sundt.

Hvilke krydderier?

Chili og andre stærke peberfrugter som paprika, cayenne og jalapeno er kendte for deres positive effekt for din hud. Alle indeholder de en høj værdi af A og C vitaminer. Begge er vitaminer der hjælper med at bevare spændigheden i huden og er samtidig gode for dit helbred.

Gurkemeje

Gurkemeje har i tusindvis af år være et brugt krydderi i Indien og har samtidig en god effekt på din hud. Gurkemeje er et stærkt anti inflammatorisk krydderi – pga krydderiets høje konsentration af Culcumin.

• Akne
• Alopecia
• Atopisk dermatitis
• Skader i ansigtet fra ultraviolette stråler
• Hudkløe (Pruritus)
• Psoriasis

Er alle hudlidelser som gurkemeje kan hjælpe mod.

Urteblanding

Du kan også lave en urteblanding som efter sigende skulle kunne modvirke rynker. Blandingen skal være lige dele merian, timian, oregano, estragon og salvie. Disse gode urter er super gavnlige for huden og modvirker rynkedannelse. enkeltvis er disse krydderier også gode for huden og kan selvfølgelig også modvirke rynkedannelse.

The post Krydderier med anti-age effekt appeared first on By Karina Sundhed og Wellness.

Estragon – Til dit hår og hud

Estragon er en urt eller et krydderi som kommer fra den vestlige del af Asien og som især anvendes indenfor medicin og gourmet. Den er primært blevet dyrket af landmænd for sine aromatiske og terapeutiske egenskaber.

Blomsterne er meget små i størrelse og har en pastel grøn farve. Estragon bliver primært anvendt om tilsætningsstoffer i supper og pizzaer eller til lam. 

Estragon – Til dit hår og hud

Der er en lang række fordele ved at spise estragon – men mest af alt er Estragon med til at give en smuk hud og et glansfyldt hår. 

Forbedrer hårets kvalitet

At have et hår der er smukt og med glans er en drøm for mange. Nogle styling produkter – nemlig naturlige shampooer og balsamer indeholder estragon. 

Især tørt hår har godt af estragon, da det giver det glans til et tørt og kruset hår.  

Hjælper med en sund hovedbund

Estragon kan hjælpe med at give en sund hovedbund. Indtagelse af krydderiet eller planten så at sige sætter skub i produktionen af talg, som er ensbetydende med en sund hovedbund.

Godt for huden

Krydderiet er også godt for din hud. Kogen du noget vand med estragon, så kan dampene fra det kogte vand være med til at rense urenheder fra huden. 

Hjælper med at dræbe bakterier

Krydderiet bruges også mange gange i sæber, hvor den hjælper med at dræbe bakterier hos den som bruger sæben. 

Hjælper mod tandpine og infektioner i munden

I århundrede har estragon været brugt mod tandpine og infektioner i munden. Tygning af bladene skulle samtidig hjælpe mod hikke.

Vitaminer og Mineraler

Bladene har et højt indhold af mineralsalte og A-og C-vitamin.

Stabilisere blodsukker

Nylige studier reger i retning af at estragon også kan hjælpe diabetikere med til at få et stabilt blodsukker.

Hjælper mod åreknuder og hæmorider

Estragon er også godt at spise hvis du har mange åreknuder eller hæmorider.

Forskellige egenskaber

Krydderiet har tidligere medicinsk været brugt for sin fordøjelsesfremmende egenskaber, vanddrivende  egenskaber.

Anvendelse

• Arla har på deres hjemmeside forskellige retter som indeholder krydderurten Estragon og som jeg synes er værd at tage et kig på. 

Alt i alt Estragon – Til dit hår og hud

Du er også velkommen til at kigge på min blog boginspirationen hvor jeg anmelder bøger.

The post Estragon – Til dit hår og hud appeared first on By Karina Sundhed og Wellness.

Spis Chili – Lev længere

Chili er et af de mest stærke krydderier vi har – ordret chili stammer fra chilli på nahuatl-sproget. Chilien hører ind under natskyttefamilien og stammer fra planteslægten Capsicum.

Den indeholder stoffet capsaicin, som er det stop der gør chilien stærk .Capsaicin stimulerer nerver i huden og tungen, som normalt reagerer på varme og smerte og hjernen narres til at tro, at man brænder sig. 

Oprindeligt stammer chilien fra Bolivia, hvor der efterfølgende har spredt sig til store del af Syd og Mellemamerika. De første fund af chili kan dateres tilbage til 8.000 – 10. 000 fvt og er fundet i Peru.

Det menes at være Columbus der fik bragt chilien til Europa, Asien, Indien og Afrika via datidens traditionelle krydderi handelsruter.

Ud over mennesket er fugle de eneste der spiser chili. Det er på den måde at chiliplanterne sikrer sig deres overlevelse, fuglene spreder frøene, så nye planter sås.  

Bakteriedræbende

Mange krydderier hvorunder chili hører har den positive effekt, at de er bakterie dræbende.

Hjælper mod depressioner

Chili kan bruges som et kraftigt antidepressivt middel. 

Hjælper med at sænke blodtrykket

Undersøgelser viser, at chili sænker blodtrykket ved at udvide karrene, så blodet flyder lettere. Dvs at der tillades mere blod at strømme igennem årerne.

Vitaminer og mineraler

Chili indeholder bl.a. C-vitamin, betacaroten, antioxidanter og flavonoider, som er med til at booste dit immunforsvar og som beskytter mod kræft og betændelse i kroppen. 

Giver et længere liv

Undersøgelser viser at chili kan give dig et længere liv. Mange der ofte indtager stærk mad lever i gennemsnittet længere end andre. Disse udsagn bliver bakket op af undersøgelser fra University of California. 

Mindsker smerter

Chili er så stærkt et krydderi, at den af ukendte årsager brænder nerveenderne i munden og på tungen, så der sendes falske smertesignaler til hjernen. Kroppen gør så det, at den vil beskytte sig og sender derved naturlige smertestillende endofiner til kroppen. 

Hvis du vil tabe dig

Chili kan hjælpe dig med at sætte gang i din forbrænding – så hvis du vil tabe dig, er det om at krydre din mad med chili.

Sænker kolesteroltallet

Kolesteroltallet sænkes ved at spise chili.

Hjælper på fordøjelsen

Chili er med til at fremme fordøjelsen af kulhydrater.

Nedsætte risikoen for tarmkræft

• Forsøg på mus viser at chili kan være med til at nedsætte risikoen for tarmkræft.

Anvendelse

Chili kan anvendes frisk i madlavningen, bruges i olie, tørrede som frø eller pulver. En af de mest kendte retter med chili er Chili con carne (Chili med kød) og chili er hovedbestanddelen i Harissa.

Du er også velkommen til at kigge på min blog boginspirationen hvor jeg anmelder bøger.

The post Spis Chili – Lev længere appeared first on By Karina Sundhed og Wellness.

Dild – Sundhed for kroppen

Dild på latin kaldet Anethum greveolens er en krydderurt med en levetid på omtrent 1 år. Dilden er en krydderurt som er beslægtet med fennikel og persille. Planten bliver omkring 1 M høj

Dilden er en krydderurt som i tidernes morgen ofte en blevet brugt som medicinplante. Det er de friske blade fra dild planten som anvendes i salater eller fiskeretter som garniture eller når der skal syltes agurker. 

Planten stammer oprindeligt fra Centralasien og vokser på nuværende tidspunkt vildt i Mellemøsten. Dilden bliver ofte brugt i madlavning i forbindelse med laks. 

Vitaminer

C vitaminer  (70 mg), beta-Caroten (5982 mg), folat (116 mcg), indeholder B vitaminer – dog med undtagelse af B 12. Mineraler: Calcium (230mg), kalium (647 mg), jern (5,5 mg) Indholdet er per 100 g. netto.

Dild smager ikke at ret meget, så du får en masse næringsstoffer i din mad uden at du kan smage det – så smager påvirker ikke din mad i noget retning.

Fordelen ved at spise  Dild – Sundhed for kroppen

Godt for maven

Dilden kan fjerne overskydende luft i din mave og kan medvirke til at berolige fordøjelsen. 

Dild skulle også have en god effekt hvis du har for meget mavesyre eller lider af kvalme.

Middel mod influenza

Dild er også rigtig godt at spise hvis du gerne vil undgå alt for meget forkølelse og influenza.

Den indre varme

Krydderurten skulle være god til at give den indre varme (og det er jo dejligt om vinteren).

Ulempen ved dild

Ulempen ved at spise dild (og du skal virkelig spise meget) er at dilden kan være med til at hæmme optagelsen af calcium, magnesium og zink – da dilden også indeholder en del oxalsyre.

arla har på deres hjemmeside et stort udvalg af opskrifter, hvor der indgår dild og andre spændende krydderier.

 samvirke har og en del opskrifter hvor krydderurten er involveret. Som sagt kan dilden bruges til rigtig mange spændende madretter.

Alt i alt er Dild – Sundhed for kroppen

Du er også velkommen til at kigge på min blog boginspirationen hvor jeg anmelder bøger.

The post Dild – Sundhed for kroppen appeared first on By Karina Sundhed og Wellness.

Kanel – Brug Ceylon kanel

Nogle krydderier er mere kendt end andre. De fleste danskere kender Peber, Basilikum, Oregano og så selvfølgelig Kanel (Ceylon kanel), som især bruges i Julen eller til almindeligt bagværk.

Kanel bliver mere og mere almindeligt i maden og har en sødlig smag og aroma. 

Krydderiet ligner ruller af bark, hvilket kanal også kan siges at være. Og det kan man jo også sige at Kanel er. Kanel kommer nemlig fra den inderste bark i kanel træerne og der findes flere forskellige kaneltræer. Det være sig Ceylon, Cassia (Kassia)Saigon og Korintje.

Kanel – Brug Ceylon kanel

Ceylonkanel bliver også kaldt den ægte kanel. Denne kanel kommer fra et stedsegrønt træ ved navn Cinnamomum verum. Træet stammer oprindeligt fra Sri Lanka. På nuværende tidspunkt bliver den også dyrket kommercielt i Brasilien, Egypten, Sumatra og Java. Sri Lanka er dog stadig kendt for at være de bedste til at dyrke Ceylonkanel.

Kassiakanel

Kassiakanel stammer fra Kassiatræet kaldet Cinnamomum cassia. Træet er oprindeligt fra Kina. Smagen af Kassiakanel er både kraftigere i smagen og billigere end Ceylonkanel. Ulempen ved Kassiakanel er at den indeholder Kumarin, som i store mængder er giftigt for kroppen. I den ægte Ceylonkanel er der stort set ingen Kumarin og er derfor den der anbefales at blive købt. 

Det er desværre Kassiakanelen som der sælges mest af i Danmark.

Du kan også se forskel på de to kanel typer ved at kanelstænger fra Ceylon er bløde og dem fra Kassiatræerne er hårde at tygge i.  

Blodfortyndende

Ceylonkanel har en blodfortyndende virkning – samt er med til at du får en normalt kolesterol niveau og er samtidig god for fordøjelsen.

Modvirker madforgiftning

Ceylonkanel kan også være god at spise hvis du har fået en madforgiftning.

Bekæmper bakterier

Kanel er velegnet til at dræbe svamp og bakterier, og alene den fordel gør kanelen til et fantastisk krydderi, som er godt at have i sit køkken.

Små mængder kanel har vist sig at kunne dræbe både e-coli og salmonella bakterier.

Styrker dit immunforsvar

Er du ramt af en forkølelse eller influenza, så er en varm kop te med ceylonkanel med til at styrke dit immunforsvar.

Du putter lidt kanel i en varm kop vand med ingefær. Dette vil både hjælpe dig med at sænke din feber og forbedre din hoste. Du vil lidt efter føle dig bedre tilpas.

Det har anti-inflammatoriske og anti bakterielle egenskaber, der er en stor hjælp i situationer som disse.

En af de retter hvor der bruges mest kanel er selvfølgelig Risengrød, så købe kanel i den ægte form og få lidt sundhed ind på den måde. Eller du kan bage nogle lækre kanelsnegle.

Alt i alt – Kanel – Brug Ceylon kanel 

Du er også velkommen til at kigge på min blog boginspirationen hvor jeg anmelder bøger.

The post Kanel – Brug Ceylon kanel appeared first on By Karina Sundhed og Wellness.