Safran – Det eksklusive krydderi
Safran er det mest dyre krydderi og er derfor kendt som det eksklusive krydderi, med sin unikke smag og intense gyldne farve. Grunden til at safran er så dyrt – er at det er en omfattende arbejde at producere. Selve safranen stammer fra støvfangere på safrankrokus. Heldigvis skal der kun gangske få mængder safran til for at tilføre den unikke smag til dine retter.
Hvad er safran?
Safran stammer fra safrankrokus som førnævnt er et af verdens mest dyre og eksklusive krydderi. Hver blomst på en safrankrokus producere tre røde støvfang, som hver især håndplukkes og tørres for efterfølgende at blive til det krydderi, vi kender som safran. Der skal omtrent 100.00 blomster til for at producere et kilo safran, hvilket er grunden til den dyre pris.
Verden over er safran kendt for sin unikke smag og den røde farve, som giver en dyb gul farve til mange retter med safran. I mange kulturer anses safran som et vigtig krydderi – dette gælder især i Mellemøsten, Middelhavet og Indien. Iran er dog den største safran producent i verdenen.
Hvad tilberedes Safran?
Safran bruges ofte i paella, som ofte serveres i de sydeuropæiske lande. Ofte fordi Safran er et yderst dyrt krydderi erstattes det med gurkemeje. Safran er dog et krydderi med mange gode egenskaber og burde derfor være kendt af flere. Safran giver ris en smuk gylden farve og bruges også i risotto hvor safran giver dybde til smagen. Safran bruges også i supper, saucer eller bagværk.
Vil du have det bedste ud af din safran, er det en god ide at bløde trådene op i lidt varmt vand eller mælk inden brug. Dette vil frigive både farve og smag til din ret. Du kan efterfølgende både bruge safran trådene og den væske, som safranen har ligget og blødt op i.
Safran og sundhed
Safran er også godt for din sundhed. Videnskabelige artikler på viser at safran er:
Godt ved søvnproblemer
Har du problemer med at sove, ligger og vender og drejer dig, så kan safran måske være løsningen på dine problemer. Et studie fra 2021 viser, at forsøgspersoner der fik safranekstrakt, sov i længere tid end dem placeret i en placebogruppe og at søvnen tilmed var af bedre kvalitet. Det gjorde sig også gældende at forsøgspersonerne havde lettere ved at falde i søvn. Samtidig viser forsøgene at der ikke er rapporteret nogle bivirkningen ved indtagelse af safran. Samtidig er safran ikke vanedannende.
Safran – kan hjælpe med det mentale
Har man mentale problemer, som ikke nødvendigvis er forbigående, skal man først og fremmest søge hjælp hos professionelle. Safran kan dog være et godt supplement og være til god hjælp hvis du har problemer med sindet. Her kan det være tale om at bruge safran som kosttilskud. Studier har gennem årtier peget på, at kosttilskud med safran kan hjælpe når der er tale om milde eller moderate depressioner.I en artikel fra 2019, hvor man har gennemset en række kontrollerede og randomiserede forsøg, konkluderer man, at safran er signifikant bedre end placebo og lige så godt, når det testes op imod andre anti-depressiva (ved milde og moderate symptomer). Det er altså ikke uden grund at safran i århundrede har været kendt som et krydderi med opløftende egenskaber.
Kilopris
Kiloprisen på safran ligger omkring 1550 euro (ca. 11.500 kr.)
Vi har gravet lidt i studier og videnskabelige artikler om dette usædvanlige krydderi, og her er vores opdaterede indsigt gengivet i kort og overskuelig form.
Hvordan virker det?
Safran virker ved, at det balancerer serotoninniveauet, så der er mere frit serotonin til rådighed. En tilstrækkelig stor mængde frit serotonin betyder meget for glæde, overskud, søvn, sexlyst, appetit og hukommelse. Safran har også stærke antioxidante og antiinflammatoriske egenskaber, som har betydning for søvn og sind. I en videnskabelig artikel fra marts 2022 konkluderer man, at safran kan forbedre indlæringshukommelsen, REM-søvn og hæmme depression og neuronal celledød på grund af disse egenskaber.
Hvor meget og hvordan?
De fleste af studierne er baseret på en daglig dosis på 30 mg safran, og det er altså ikke helt nok med en omgang paella i ny og næ. Hvis man vil opnå en terapeutisk effekt, skal man ned i helsekostbutikken og have det som kosttilskud. Hvis du har søvnproblemer og vil prøve, om safran kan hjælpe dig på vej, så spørg efter Saframyl Positive Sleep. Hvis du er plaget af dårligt humør eller nedtrykthed og gerne vil finde tilbage til en positiv sindsstemning og mere overskud, så prøv med Saframyl Positive Mood. Saframyl indeholder 30 mg af et standardiseret safranekstrakt, og det betyder, at du kan være sikker på, at kosttilskuddet indeholder de mængder af de aktive stoffer, der er angivet i næringsdeklarationen.
Kilder:
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33925432/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32056539/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30036891/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29387573/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31516855/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35310894/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15852492/
Hvor kommer safran fra?
Man mener, at safran har sin oprindelse i det antikke Grækenland, men i dag dyrkes det primært i lande som Iran, Indien og Spanien. Iran er den største producent af safran, og omkring 90% af verdens safran kommer derfra. Safran er meget dyrt, men prisen kommer an på, hvor rent safran-krydderiet er.
Safranplanten trives bedst i områder med tørre, varme somre og kolde vintre. Det kræver omhyggelig håndtering, både under dyrkning og høst, for at sikre den bedste kvalitet. Den nænsomme og krævende proces med at høste og tørre safran bidrager til dens rige historie og høje værdi.
Hvad smager safran af?
Safran har en kompleks smag, der er svær at beskrive. Den byder på en subtil blanding af sødme, blomsteragtige noter og en let bitterhed. Nogle beskriver smagen som jordagtig eller honningagtig. Smagen er meget koncentreret, og det kræver kun en lille mængde for, at den sætter sit præg på en ret.
Safran er dyrt, men heldigvis skal der kun ganske lidt til at for at tilføje smag til retten. Hvis du vil bruge safran i en ret, skal du være opmærksom på ikke at tilføre for meget safran til retten. Det kan nemlig give for meget bitterhed til maden. Safran kan tilføres i retter for enten at bidrage med smag eller give en smuk farve.
Hvad bruger man safran til?
Beskrivelse
Safran stammer fra den tørrede, tredelte, dybrøde støvfang fra safrankrokus. Der er også to kortere stilke i en gul farve, som man kalder de hunlige stilke. De gule stilke har ikke nogen krydderivirkning, men farver blot det, de kommer i kontakt med, og efterlader en let bitter smag og har derfor ingen handelsværdi. Safran er mørkerødt, først ved brug bliver farven gul.[2][3]
Oprindelse
Safrans oprindelse er usikker. De gamle persere kendte og dyrkede safrankrokus. Også grækere og romere værdsatte safran både som krydderi og som duftspreder. Efter Romerrigets fald vendte safran tilbage til Europa, da korsridderne stiftede bekendtskab med det arabiske køkken. I dag dyrkes safrankrokus især i Iran, Spanien, Grækenland, Tyrkiet og Indien. Selv om safrankrokus traditionelt dyrkes i Middelhavslandene, kan den dyrkes så nordligt som i England. Ordet safran kommer fra det persiske ord zarparan som betyder guld tråde/blade, efter farven som safran giver når den f.eks. bruges i mad.[2][4][5]
Anvendelse
Til 1 kg safran bruges der over 150.000 blomster, der håndplukkes.[6] Safran kan bruges i mange forskellige retter blandt andet, risretter, paella, den sydfranske fiskesuppe bouillabaisse, desserter og bagværk samt til farvning af konfekt.[7] Safran bruges oftest meget sparsomt, både grundet prisen, men især også fordi safran hurtigt gør retten bitter.[8]
Safran blev lige som andre krydderurter anvendt som lægemiddel til midten af 1800-tallet. Det blev brugt mod øjenbetændelse, ved lever-, nyre-, bryst- og mavesygdomme samt som urindrivende middel.[9]
Dyrt krydderi
Safran er det dyreste krydderi i verden.[kilde mangler] Den ekstremt høje pris på krydderiet skyldes den komplicerede og tidskrævende proces ved fremstilling og forarbejdning, da alt safran skal håndplukkes. Lige så meget kvalitetssafran der findes, lige så meget snyd og bedrag er der ved handel med safran.[kilde mangler][10][11]
Snyd
Safran handles hel og stødt, men hele støvfang foretrækkes, da pulveriseret safran kan være blandet med andre krydderier. De røde stilke kan tilsættes fibre, eller gamle farveløse stilke kan farves eller tilsættes stoffer, der øger vægten. Det kan være vand, olier eller andre fedtstoffer, mineralske pulvere og ler.[11][12]
De dyrebare røde stilke kan blandes med gule stilke uden værdi eller med krydderplanter uden smag eller værdi som curcuma og cartamo. Eller de røde stilke blandes med plantefibrer, peli di canna, filamenti di gelatina eller fibre di canapa colorata.[11]
BT
Safran hæmmer kræftceller i laboratoriet, men det kræver flere forsøg, før vi ved, om krydderiet virker på samme måde i mennesker.
Rug kan bremse kræft, varme drikke kan give kræft i spiserøret, grønkål kan holde tarmkræft tilbage, men er brændt mad kræftfremkaldende, og må man egentlig spise mad, der er dyrket ved en trafikeret vej?
Spørgsmålene – og ikke mindst svarene – er mange, når det handler om mad, der måske kan risikere at give dig kræft eller måske beskytte en smule mod en art af sygdommen.
Desværre er der endnu ikke fundet en grøntsag eller krydderurt, der kan gøre os alle til supermennesker, men det er alligevel interessant og vigtigt at undersøge, hvordan mad kan påvirke os. Og nu har forskere stillet kikkerten skarpt på krydderiet safran.
Det skriver ACSH.org, ifølge Videnskab.dk.
Det er italienske og amerikanske forskere, der har undersøgt, hvordan kræftceller reagerer, når det sættes i forbindelse med krydderiet, der har tilnavnet ‘det røde guld’ på grund af sin dyre kilopris.
Helt præcist undersøgte forskerne en del af safran kaldet crocetin, som de fremstillede i laboratoriet. Crocetinen viste sig at virke hæmmende på kræftcellernes udbredelse i henholdvis livmoderhalskræft og lungekræft, når det blev undersøgt i et laboratorium.
Specifikt ser det ud til, at crocetin kan hæmme et enzym, som er meget aktivt i kræftcellerne.
Læs også på Videnskab.dk:
Forsker: Tab dig effektivt med simpel, matematisk slankekur
Men før vi alle løber ud og spenderer hele formuen på safran er det vigtigt at notere sig, at der er mange molekyler, der holder kræft tilbage, når det testes i et laboratorium, og det betyder altså ikke nødvendigvis, at det har en gavnlig effekt på mennesker.
På trods af at en stor bunke beviser og biologiske mekanismer, som ‘bør’ virke på bestemte måder, viser, at antioxidanter burde virke i kampen mod kræft, er der ikke mange kliniske studier på mennesker, der kan bevise en effekt.
Netop kliniske studier er næste skridt for safran, og indtil da er det blot et lækkert krydderi – som måske – måske ikke – kan gøre noget gavnligt i kampen mod kræft.n BT