Skip to content

By Karina Sundhed og Wellness

"Man kan ikke ændre i går, men man kan ødelægge i dag, ved at tænke for meget over i morgen"

Menu
  • Home
  • Fuldkorn
  • Grøntsager
  • Kosttilskud
  • Kostråd
  • Krydderi
  • Løg
  • Olier
  • Rodfrugt
  • Stress
  • Varme drikke
  • Andet
  • Sund morgenmad
Menu

Æble cider eddike

Posted on March 11, 2024 by admin
  • IForm
  • Æblecidereddike består af æblesaft, der først er blevet gæret til cider og herefter er syrnet til eddike.Cideren omdannes til eddike ved hjælp af en såkaldt eddikemor, som er det grums, du kan se i rå, ufiltreret æblecidereddike.Smagen er syrlig, men varierer, alt efter hvilken æblesort eddiken er lavet på.
  • Er det sundt at drikke æblecidereddike?

     

    Flere studier (fx dette publiceret i BMC Complementary Medicine and Therapies og dette publiceret i Journal of Functional Foods) har faktisk vist en positiv effekt af at drikke æblecidereddike.

    Det er til gengæld ikke noget, du skal hælde indenbords i store mængder – og slet ikke som shots. Æblecidereddike er jo syre og kan derfor ødelægge emaljen på dine tænder.

    I 2020 viste et studie, at blot to spiseskefulde af den populære eddike opløst i vand to gange dagligt er nok til at påvirke tandemaljen.

    Og er den først ødelagt, kan den ikke genskabes. Shots med ren æblecidereddike, som nyder stor popularitet, bør du derfor være meget varsom med.

    Eddiken skal opløses i rigeligt vand – der er generel enighed om, at en spiseskefuld æblecidereddike opløst i et stort glas vand er sikkert at drikke.

    Æblecidereddike-drik med ingefær

    Denne drik er tilsat ingefær og honning, men du kan sagtens nøjes med bare vand og eddike. Hold dig til et enkelt glas æblecider-drik om dagen, og drik det gerne i forbindelse med et måltid, fx lige før morgenmaden.

    Sådan gør du

    • Skræl og riv et lille stykke ingefær fint.
    • Tilsæt eddike, revet ingefær og honning til et stort glas vand.
    • Rør godt rundt – og drik!

    TIP: Hvis du vil passe på din tandemajle, kan du med fordel bruge sugerør, når du drikker æblecidereddike-drik.

    Næringsindhold pr. portion

    • Energi20 kcal
    • Protein0,1 g
    • Fedt4 g
    • Kostfibre0,1 g

    Tidsforbrug

    • Forberedelsestid5 minutter
    • Tid i alt5 minutter

    4Hvad er æblecidereddike godt for?

     

    Det siges, at et æble om dagen holder lægen fra døren. I de seneste år er også æblecidereddike blevet lovprist for at være lidt af et sundhedsmirakel. Den titel kan eddiken nok ikke helt leve op til, men der er dog dokumenterede sundhedseffekter.

    4 fordele ved æblecidereddike

    Illustration af blodsukkermåler, æblecidereddike
    © iStock

    Lavere blodsukker

    Studier har vist, at æblecidereddike kan medvirke til et lavere blodsukkerniveau – bl.a. et metastudie fra 2021, der havde ni studier om effekten af den populære eddike under lup. Du må ikke forvente, at æblecidereddike kan kurere diabetes, men det kan formentlig være en udmærket tilføjelse til en sund diæt.

    Illustration af bloddråbe, æblecidereddike
    © iStock

    Mindre kolesterol i blodet

    De syrlige dråber kan ifølge studier også have en positiv effekt på indholdet af kolesterol i dit blod. Det viser bl.a. et mindre studie fra 2018, hvor en gruppe overvægtige bl.a. opnåede et signifikant lavere totalkolesterol, når de kombinerede en diæt med kalorieunderskud med at drikke fortyndet æblecidereddike.

    Illustration af tallerken, æblecidereddike
    © iStock

    Større mæthedsfornemmelse

    Der findes forskning, der peger i retning af, at et glas vand med æblecidereddike inden et måltid øger mæthedsfornemmelsen, så du efterfølgende spiser mindre. Før du kaster dig over eddiken, skal du dog lige læse afsnittet “Er det sundt at drikke æblecidereddike?”.

    Illustration af krukke, æblecidereddike
    © iStock

    Lidt næringsstoffer

    Præcis som et friskt æble indeholder cidereddiken en række vitaminer, fx A-vitamin, og antioxidanter af typen polyfenoler. Medmindre du drikker det i store mængder, hvilket ikke kan anbefales, er der dog tale om så små mængder, at det ikke har nogen nævneværdig betydning.

    5Er der forskel på æbleeddike og æblecidereddike?

     

    Ja, det er ikke samme produkt. Begge er baseret på æblesaft, men hvor æblecidereddiken er lavet på æbler, der først omdannes til cider og herefter til eddike, er æbleeddike blot eddike tilsat koncentreret æblesaft.

    Æbleeddike smager mere af frugt og er sødere end den populære cidereddike.

    6Kan jeg tabe mig med æblecidereddike?

     

    Der er som nævnt studier, der viser, at eddiken kan bidrage til et vægttab.

    I 2018 lavede forskere et forsøg, hvor de satte en mindre gruppe overvægtige på en diæt med kalorieunderskud.

    Gruppen blev delt ind i to undergrupper, hvor den ene gruppe i tillæg til diæten drak 30 ml æblecidereddike dagligt.

    De, der drak æblecidereddiken, tabte sig i gennemsnit knap 4 kg i løbet af 12 uger, mens den anden gruppe kun tabte lidt over 2 kg.

    Ifølge forskerne skyldes effekten på vægttabet formentlig, at eddiken øger mæthedsfornemmelsen. Der er dog tale om små studier, og mange faktorer kan spille ind på et vægttab.

    Kvinde på badevægt, æblecidereddike

    ÆBLECIDEREDDIKE kan måske bidrage til et vægttab. Pas dog på, at du ikke drikker for meget, da det bl.a. kan skade tænderne.

    © iStock

    7Kan æblecidereddike bruges som mundskyl?

     

    Eddike har antibakterielle egenskaber, hvilket også er grunden til, at nogle bruger det til rengøring.

    Derfor fristes du måske også til at hive flasken frem, hvis du døjer med dårlig ånde, men vær opmærksom på, at eddiken risikerer at ødelægge emaljen på dine tænder.

    Hvis du støder på råd om at gurgle ren eller letfortyndet æblecidereddike, skal dine alarmklokker ringe. Gå hellere på apoteket, og bed om effektivt og sikkert mundskyl.

    8Er æblecidereddike sundt for håret?

     

    Der findes mange gamle husråd, hvor æblecidereddike spiller hovedrollen. Mange tager eddiken med ud under bruseren, da den angiveligt skulle give blødere og mere glansfuldt hår.

    Æblecidereddike er en både billig og naturlig hårkur, som du nemt kan afprøve på din egen manke.

    Plej dit hår med æblecidereddike

    Illustration af kvinde, der sprayer æblecidereddike i håret
    © iStock

    Sådan gør du:

    Bland 1 dl æblecidereddike med 5 dl vand. Hæld blandingen i en sprayflaske (eller i en lille kande), og påfør håret blandingen, efter at du har brugt shampoo og balsam. Lad den gerne sidde et øjeblik. Gentag et par gange om ugen.

    TIP
    Brug hellere for meget vand end for lidt, og øg så evt. mængden af æblecidereddike, til du oplever den ønskede effekt

    9Hvordan bruger jeg æblecidereddike på huden?

     

    For et par år siden blev det ganske populært at bruge økologisk æblecidereddike som en del af hudplejerutinen.

    Både mod karsprængninger og pigmentpletter, men især som naturlig skintonic har eddiken opnået popularitet.

    Hvis du har lyst til at afprøve dens eksfolierende og antibakterielle effekt på din egen hud, er det vigtigste råd, at du fortynder eddiken med vand, og ikke dupper den ufortyndet på huden. Det er den alt for stærk til.

    Gå efter samme blandingsforhold som til håret, altså 1 dl eddike til 5 dl vand, men start med at duppe blandingen på et mindre område af din hud. Er det for skrapt, bør du tilsætte mere vand.

    10Er der bivirkninger ved æblecidereddike?

     

    Den syrlige eddike er skøn i særligt det salte køkken, og bruger du den som krydderi i din mad, skal du endelig bare give den gas.

    Taler vi om at drikke æblecidereddike rent, er sagen dog en anden. Eddiken kan ikke alene ødelægge tandemailjen – døjer du med halsbrand, sure opstød eller svien i maven, kan drikken også forværre generne.

    Overdreven indtag af æblecidereddike har også vist sig at kunne lave skader på spiserøret og svække knoglerne, men her er vi dog ude i ekstremerne.

    11Kan jeg lave æblecidereddike selv?

     

    Ja, du kan godt lave eddiken selv. Når frugt gærer, bliver sukkeret omdannet til alkohol, og fortsætter gæringen, bliver alkoholen til eddike, så det er i princippet simpelt.

    Hvis du vil være sikker på et nogenlunde lækkert resultat smagsmæssigt, er det dog en god idé at bruge en såkaldt eddikemor, som du måske er heldig, at nogle i din omgangskreds har og vil dele med dig. Alternativt kan de købes i specialbutikker.

    12Opskrift på hjemmelavet æblecidereddike

    Æblecidereddike i flaske og æbler på bord

    Hjemmelavet æblecidereddike

    Føj til favoritter

    Undgå at skærmen slukker

    Ingredienser

     

    1 flaske

     

    • ¾ literÆblesaft uden konserveringsmidler (fx pressede æbler fra haven)
    • 1eddikemor
    • 1stort glas, fx sylteglas
    • 1 stk.bomuldsstof

    Sådan gør du

    • Hæld æblesaften i skoldet sylteglas, og tilsæt eddikemor og rør rundt.
    • Dæk den med et stykke stof, du holder på plads med en elastik, så der ikke kan komme insekter samt støv og snavs ind. Du må ikke sætte lufttæt låg på, da gæringsprocessen kræver ilt.
    • Stil blandingen mørkt og ved stuetemperatur.
    • Vent ca. 2 måneder.
    • Smag og duft nu til blandingen. Er den sur og dufter af eddike, er den klar. Hvis ikke, skal den have lidt længere tid.
    • Når den er klar, så hæld på flaske. Filtrer evt. eddikemoderen fra og brug den til at lave en ny omgang eddike.

    TIP: Du kan købe en eddikemor på nettet. Det er en lidt klumpet masse med baktiekultur (mycoderma aceti), som omdanner alkohol til eddike.

    Tidsforbrug

    • Forberedelsestid10 minutter
    • Tid i alt60 dage

    13Hvordan bruger jeg æblecidereddike i madlavning?

    På lyse salater

    Når du fremtryller salater med lyse ingredienser som fx æg og æblestykker, kan du med fordel vælge æblecidereddike frem for balsamico, så du bevarer udtrykket og ikke sjasker det til i mørke dråber.

    I dressing

    En simpel olie-eddike-dressing går du aldrig galt i byen med. Æblecidereddikens syre går godt i spænd med fedmen fra en aromatisk olivenolie og kan løfte de fleste salater. Den klassiske vinaigrette indeholder desuden sennep, honning og lidt salt og peber.

    I marinade

    Eddike indgår i de fleste opskrifter på marinade, som er lækkert at smøre på alt fra kylling til fisk og grøntsager. Marinade hører ikke kun til på grillen. Det har lige så stor berettigelse inden en tur på panden eller i ovnen.

    I kødsovsen

    Retter med tomat elsker æblecidereddike, fordi syren fra eddiken fremhæver tomaternes smag. Hæld gerne et skvæt i bolognesen, pizzasaucen eller din gryderet med tomat, men vær ikke alt for rundhåndet, da smagen hurtigt bliver for intens.

    Som et krydderi

    Tænk generelt på æblecidereddike som et krydderi på linje med dem, du har stående på krydderihylden. Eddiken har en dejligt aromatisk smag og kan være det tvist, der giver din ret den helt rette tilsmagning.

    Til syltning

    Engang syltede vi, fordi det var nødvendigt at strække fødevarernes holdbarhed, som jo er det, vi gør, når vi sylter dem. I dag finder vi primært syltegrejet frem, fordi det er pivlækkert med et sødt, syrligt indslag i alt fra salater til gryderetter. Du kan i princippet sylte alt, der har en fast konsistens. Særligt rødløg er oplagte, fordi de både smager fantastisk og får den smukkeste pink farve.

Leave a Reply Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Bær

Citrus frugter

Lime - Den sunde drinksfrugt

Fisk

Laks - Kilde til Omega-3

Frugt

Frø, Nødder og Kerner

Gode råd mod stress

Gryn

Grøntsager

Korn sorter

Ris - Vælg fuldkornsris

Kostråd

Kosttilskud

Krydderier

Kål

Spidskål - godt for tarmene

Løg

Olie

Mandelolie - Godt for hud og hår

Rodfrugter

Varme drikke

Kamillete

Vitaminer

Andet

Boganmeldelser – Du er velkommen til besøge min blog med boganmeldelser

Motion

Svømning
Vandring, Motion og Gåfællesskaber

Fugtmasker, hårkure og karbade af naturprodukter

Avocado-banan-maske til huden

Ansigt
Avocado-banan-maske-til-huden
Fugtmaske med æg, havregryn og smør til sart og tør hud
Æble, banan og honningmaske til ansigtet
Hår
Hårbehandling med mandelolie, avocadoolie og olivenolie
Tips – Hårkur af naturprodukter
Karbad
Karbad der opstrammer og giver vitaminer til huden

 

 

Bær

Hindbær – Gode grunde til at spise hindbær
Jordbær og sundhed
Vindruer – Giver antioxidanter

Krydderier

Allehånde – Fremmer sundheden
Gurkemeje og din sundhed
Laurbærblade – Antioxidanter og sundhed

Meta

  • Log in
  • Entries feed
  • Comments feed
  • WordPress.org

Andet

Hjælpeorganisationer

©2025 By Karina Sundhed og Wellness | Design: Newspaperly WordPress Theme